Danmark topper i jobtilfredshed

Danmark er nummer et i Europa

Når det kommer til at være tilfreds med deres job, er ingen i Europa mere tilfredse end danskerne. Hvis man zoomer ud og tager et globalt perspektiv, så er det faktisk kun mexicanere, som er mere tilfredse med deres nuværende beskæftigelse.

En ny rapport fra den hollandske rekrutteringsgigant Randstad sætter en sølvmedalje omkring halsen på Danmark, og giver os en anden plads.

Rapporten kommer fra Randstad, som er en virksomhed, der arbejder med human ressource. Human ressource handler om at integrere hver enkelte medarbejders behov og personlige ressourcer i arbejdet. Dy kender det måske i afskygninger som medarbejderudviklingssamtaler, personlighedstest og tilfredshedsundersøgelser. Begrebet kan oversættes til dansk som personaleadministration. Den hollandske virksomhed Randstad er verdens anden største, når det kommer til human ressource. Med andre ord er det ikke, hvem som helst, der har foretaget undersøgelsen og fundet de positive resultater for Danmark.

I undersøgelsen kunne man se, at over 80 procent af alle danskere i beskæftigelse, var tilfredse med deres job. Efter Danmark på andenpladsen, følger Indien, Norge og Tyrkiet efter.

Resten af top 10 afsluttes af Schweiz, USA, Polen, Brasilien og Luxembourg.

Danskerne kan være stolte

”Danskerne kan være rigtig stolte af deres position. Det viser, at vi har et rigtig godt og velfungerende arbejdsmarked,” siger Nima Astanehdost som er CEO for Randstad Denmark.

”Det bliver mere og mere et medarbejdermarked, og det betyder, at virksomhederne skal strække sig yderligere for at tiltrække og fastholde medarbejdere”, siger Nima Astanehdost.

… men danskerne ønsker at skifte job

Selvom man er tilfreds med sit job og glad for at gå på arbejde, kan man godt have et ønske om, at skifte sit nuværende job ud med et andet. Det siger rapporten fra Randstad i hvert fald.

Rapporten viser nemlig, at også, at Danmark, i tredje kvartal af dette år, er blandt de lande, hvor folk har det største ønske om at skifte job, hvis man sammenligner med foregående kvartal.

Det tyder altså på, at selvom danskerne er tilfredse med deres job, så ønsker flere danskere at skifte job. Men bare fordi man ønsker at få et nyt job, behøver det ikke betyde, at man er utilfreds med ens nuværende job. Det kan for eksempel være, at man ønsker at stige i graderne, det kan være drømmejobbet endeligt er blevet ledigt, eller det kan være, at man bare behøver nye udfordringer og en luftforandring.

Det stiller krav til arbejdsgiverne.

Nima Astanehdost fra Randstad Denmark mener, at virksomhederne i fremtiden vil fokusere mere på at brande sig selv som gode arbejdspladser, som det var tilfældet før finanskrisen ramte i 2007.

Dengang lokkede arbejdsgivere med fitness- og frokostordninger, men i fremtiden vil man give øget fleksibilitet og uddannelse, mener Nima Astanehdost.

I undersøgelsen, som ligger bag rapporten har man spurgt arbejdstagere, hvor vigtigt det er, at få gratis efteruddannelse.

Hele 90 procent af de adspurgte giver udtryk for, at de tror på regelmæssigt at få forfrisket deres færdigheder og kompetencer for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed. Denne holdning er stærkest i Kina (98 procent) og svagest i Holland (67 procent).

I gennemsnit mener 74 procent af de globale respondenter, at de realiserer deres fulde potentiale i deres nuværende job.

 

 

Det er kun mexicanere som er mere glade for deres job, end danskerne (billede: Randstad)